Det glemte eksperiment
Foredrag: "Det Glemte Eksperiment" ved Catalina Peña-Guillén og Jesper Sørensen
Catalina Peña-Guillén har en doktorgrad i jura og studerer historie på Syddansk Universitet. Hun har en ph.d. i strafferet og en Master i spansk-sproget litteratur.
Jesper Sørensen er undersøgende journalist ved TV SYD. Han er pris-nomineret for sine afslørende historier.
I 1938 sejlede 48 arbejderfamilier væk fra triste kår i Danmark. De var blandt 500 ansøgere til Venezuelas tilbud om at bo i en dansk koloni med landbrugs-jord og nye, rød-hvide huse.
For første gang arbejdede Danmark aktivt for at få danskere til at udvandre, men menneske-eksporten blev en skandale, som blev fejet ind under gulvtæppet. Siden lagde krigen et tæt røgslør over skandalen.
Staten løb fra ansvaret, og i begge lande blev arkiverne lukket. Men Jesper Sørensen og Catalina Peña-Guillén gravede sandheden frem i bogen "Det glemte eksperiment".
Foredraget fortæller, hvad der skete og hvorfor, med fotos og filmklip fra danskernes ankomst og hverdag i Venezuela. Det er en enestående historisk sklldring om drømme, integration og politiske rævekager.
Glæd dig til et lærerigt og underholdende foredrag, der også trækker tråde til de dramatiske begivenheder i Venezuela i 2026, hvor USA pludselig fjernede landets socialistiske præsident Nicolás Maduro.
Der vil være lidt godt til ganen i form af kaffe og kage i pausen.
Pris medlem kr. 125, - Pris ikke-medlem kr. 175,-
Tilmelding senest fredag d. 9. oktober til: Hanne Elkjær telefon 22761159, eller mail Holmemarksvej38@gmail.com eller mobilepay beløb og navn til 2836YB.
Alle er velkomne