Nyt navn og ny sæson
Skærbæk Herremotion skifter navn til Skærbæk Seniormotion
Skærbæk Seniormotion tager hul på en ny sæson tirsdag den 6. oktober i gymnastiksalen på Skærbæk Skole.
Foreningen har samtidig besluttet at ændre navn til Skærbæk Seniormotion, da holdet nu også har fået kvinder med. Motionen foregår hver tirsdag fra kl. 17.00 til 18.00.
Skærbæk Seniormotion er et motionshold under TSIF, som har fokus på alsidig motion, styrke og socialt samvær.
På holdet dyrkes gymnastik til musik fra Hjerteforeningen, og hver træning afsluttes med forskellige afslapningsøvelser. Deltagerne skal selv medbringe en måtte.
Det koster 30 kroner for efterårssæsonen og yderligere 30 kroner for forårssæsonen.
Alle, der har lyst til at være med, er velkomne.
For yderligere oplysninger kan Mads Andersen kontaktes på telefon 40 19 53 26.